




Jeg kom hjem fra Bruxelles i går aftes og tog direkte i byen, så i dag har jeg slappet max af, og derfor hører I først fra mig nu, hvor jeg faktisk også er på vej i byen, haha. I får lige et par billeder fra min rejse, så I kan se, hvad jeg har fået tiden til at gå med, og egentlig også hvad jeg vil anbefale, hvis I skal til Bruxelles.
Caffe latte. Uhyggeligt svært at finde, men da vi endelig fandt en café, der rent faktisk vidste, hvad det var OG kunne finde ud af at lave det dødgodt, drak vi to kopper hver. Caféen hedder Coffee Company og ligger ikke langt fra Grand Place.
Shopping. Gå væk fra Grand Place og high street gaderne med H&M, Zara osv., og tag ud i nogle af de små områder, som bl.a. er anbefalet i den nyeste Turen går til Belgien og Bruxelles bog. Butikken på tredje billede hedder Icon og har mærker som Acne Studios og Alexander Wang, men den får et seperat indlæg.
Moules frites. Jeg havde aldrig smagt det før, så jeg var rimelig spændt, og omg, det smager skønt! Jeg fik moules frites med fløde/hvidløgssauce, og det er umiddelbart det sikreste valg, hvis man ikke er til alt muligt fancy. Chez Leon er et virkelig godt sted, som har en så stor omsætning, at man er sikker på at få muslinger af god kvalitet, og stedet er super hyggeligt.
Har iøvrigt gjort mig et par nye køb, som jeg glæder mig til at vise jer .. Håber I nyder påsken!




Lyder som om du har haft en god tur! Glæder mig til at se dine køb. <3
Helt bestemt! De kommer på bloggen meget snart .. ;)
Lækre billeder! :)
Tak! :)
Det ser superlækkert ud og det ser også ud til at turen var god :-)
Håber også du nyder resten af påsken!
Moules frites er bare det bedste!
http://byus2you.blogspot.dk
Caffé Latte (italien) svarer til café au lait (frankrig) . Er ret sikker på at de kalder cafe latte for café au lait i alle fransk-talende lande, dunno måske derfor det var svært at finde :)
håber det var godt dernede :)
Ja, det ved jeg, men bare “kaffe med mælk”, som café au lait jo betyder, er ikke det samme som en caffé latte, så jeg synes ikke oplevelsen er lige så god ;) Tak.