

Der kom fantastisk mange spørgsmål, da jeg bad om spørgsmål til en spørgerunde, så jeg har delt dem op i kategorier, og jeg starter her med at besvare spørgsmålene omkring bloggen.
Hvordan er det at have en blog? At starte en blog er den bedste idé, jeg nogensinde har fået, og det er uden tvivl også en af de bedste ting, jeg har gjort for mig selv og mit velvære. Bloggen er mit frirum, min største hobby og jeg elsker det.
Hvor meget tid bruger du ca. på den om dagen? Jeg kan sagtens bruge helt op til 3 eller 4 timer på bloggen på en dag, fordi jeg både redigerer billeder, skriver indlæggene, svarer på kommentarer etc.
Hvordan får du tid til både blog, familie, venner og gymnasiet? Det har virkelig været svært i 2.g, så jeg vil næsten sige, at jeg faktisk ikke formår at få tid til det hele. Men det gør jeg så alligevel. Jeg blogger tit i timerne i skolen (upsss), venner ses jeg med om eftermiddagen eller i weekenderne, spiser aftensmad med min familie hver dag og sidder lidt med dem og snakker bagefter, og så laver jeg afleveringer om aftenen og om søndagen.
Hvorfor blev du blogger? Jeg startede med YouTube-videoer, men så blev jeg træt af min egen stemme og blev glad for at tage billeder, så jeg startede en blog. Det hele startede egentlig, fordi jeg røvkedede mig og ikke havde nogen at dele min store interesse for make-up med. Nu har bloggen jo så vendt sig til at fokusere mere på mode og musik, men make-up var udgangspunktet.
Synes du, det er akavet at fortælle andre, at du blogger? Til tider, ja. Min opfattelse er, at de fleste tænker “Jesus, også dig …” og ikke ser det som noget særligt positivt. Jeg venter for det meste bare og ser, hvad folk siger, når de selv opdager det.
Kunne du finde på at stoppe med at blogge? Ikke i den nærmeste fremtid, måske aldrig. Jeg elsker jo at blogge, så jeg tænker, at blogging altid vil være en del af min hverdag. Om det så bliver en mor-blog, en indretningsblog eller altid en modeblog, må tiden jo vise. Hvad synes du om, at man tjener penge på blogging? Det har jeg skrevet et blogpost om lige her.
Har du et arbejde udover bloggen? Det har jeg ikke, nej, og det har jeg faktisk aldrig haft. Men min plan er at finde et job, når jeg bliver 18, så jeg kan starte en opsparing.
Hvem tager dine outfitbilleder? For det meste er det fantastiske Patrick Pankalla.




Hvordan fik du din blog så stor? Altså hvordan fik du så mange læsere?
Har nemlig selv en relativt ny blog (som du meget gerne må tjekke ud), og jeg syntes at det er ret svært at få læsere, uden at være sådan helt skal-vi-ikke-følge-hinanden-agtig?
getrudmikkelsen.blogspot.com
Hej Amalie,
jeg ved ikke om du ved det her i forvejen, men jeg ville lige give dig informationen, hvis du ikke.
Pharell Williams kommer til Danmark den 12. september og billetsalget starter fredag den 23. maj klokken 10. Jeg ved du godt kan lide ham, så jeg ville lige give dig denne information:)
Vil du ikke også svare på de spørgsmål, der ikke omhandler bloggen, som vi har stillet?
Jo, men som jeg skrev i starten af indlægget, har jeg været nødt til at dele spørgsmålene op, fordi der var så mange :)