Well, kære læsere .. Så faldt jeg i fælden, og jeg har oprettet en Tumblr, selvom jeg aldrig rigtig har forstået, hvordan det fungerer osv. Ja, altså før nu, hvor en veninde viste mig, hvordan det fungerer, og jeg er allerede afhængig! Jeg siger jer - det er én stor inspirationsbombe, og når først man er i gang med at scrolle, kan man jo slet ikke holde op! Håber I vil tjekke min tumblr ud: The Fashionable Cakemonster

Læseren med god hukommelse vil kunne huske disse billeder, for jeg postede dem også i sommers, da jeg lige var blevet færdig med at male, ommøblere osv. på mit værelse. Men nu poster jeg dem igen (nye billeder af mit værelse var ikke en mulighed, for det ligner seriøst ragnarock), fordi I tit beder mig om at poste billeder af mit værelse, so there you have it (again). Derudover har indlægget faktisk også en anden mening .. Jeg skal nemlig snart sige farvel til dette værelse, for vi skal flytte (!!!). Mere om det en anden dag! God søndag :)

Jeg har en super øv dag i dag, for jeg har en fysikrapport for til i morgen, og som om det ikke er nok, er jeg også blevet syg. Jeg har hostet som en gammel ryger siden i fredags, og kender I denne der hovedpine, man får, når man hoster rigtig meget? Jep, den er der også. Men der er jo alligevel altid små lyspunkter ved sådan en dag, for jeg hygger mig med te (med mælk og lidt for meget sukker i, hehe) og selvfølgelig vold lækker musik. Jeg kan ikke mindes at have nævnt The Weeknd på bloggen før, hvilket er en utilgivelig fejl fra min side, for det er fucking god musik med et dejligt forbrug af ordet fuck og rå snak. Det er råt og lækkert og handler om alle de forbudte ting på en ekstremt fed måde. Ord kan ikke beskrive, hvor godt det er, så I må selv høre og føle det. God søndag!

Hvis personlige indlæg, hvor bloggeren siger sin mening på den hudløst ærlige måde, skræmmer jer, så må I blive det, for det er rigtig vigtigt for mig, at mine læsere læser dette indlæg, da jeg har noget at forklare og sige. Jeg har kørt min blog i flere år, først på blogspot, hvor min aktivitet på bloggen svingede meget, men så blev det at blogge en fast ting, og jeg opnåede at blive tilbudt en plads her hos Bloggers Delight, som virkelig gav mig et boost mht min selvsikkerhed i at blogge. Nu er jeg startet i gymnasiet, og alt det med at lære nye mennesker at kende, at ville yde en god indsats fagligt, at værdsætte det sociale utroligt højt osv., har gjort, at jeg lidt har glemt min passion, måske endda glemt mig selv. Som mange af jer har fortalt mig, forandrer jeg mig meget stilmæssigt, og rigtigt nok, for havde man foreslået mig at købe et par Nike sneaks for et halvt år siden, havde jeg sagt, at det var sgu alt for swag. Men nu er jeg ejer af et par vildt fede sneaks fra Nike, og hvis nogen skulle sige, at det måske er lidt anti-Amalie, så vil mit svar være, at man ikke kommer særlig langt, hvis man ikke tør prøve nyt af, om det så er uvante sko eller at synge foran flere hundrede mennesker. I og med at jeg finder nye interesser, prøver nye ting, ændrer lidt på min stil fra uge til uge, stiller mange af jer spørgsmål ved, om jeg stadig er mig, om bloggen stadig er noget jeg elsker osv. Så lad mig være hudløst ærlig - jeg følger altid jeres ønsker om flere videoer eller bestemte indlæg, fordi jeg et eller andet sted gerne vil please mine læsere, men for mig er blogging ikke lige så sjovt, hvis det er noget, man bliver bedt om. Og så er jeg ret ubevidst begyndt at udelade nogle af de ting, som jeg ellers normalt ville skrive, jeg har ubevidst censureret mine indlæg, og det er sgu rigtig synd, men jeg har bare ikke været klar over det. Måske det skyldes træthed, men måske mest af alt, at jeg ikke helt har turde, fordi både folkeskolevenner, folk fra min by og venner fra gymnasiet læser med. Men jeg har indset, at jeg gerne må trænge igennem på min blog, og den skal da ikke censureres for noget som helst, for den er jo min. Når nogen har håndboldtræning eller tennis eller andet fancy sport, så har jeg min blog, som jeg dyrker, fordi det er min interesse. Billeder, musik, tøj, video, medier, make-up, det er mine interesser, som jeg føler mig godt tilpas ved, og derfor skal bloggen sgu tilbage til at være et helhjertet værk, som bliver holdt i gang med rå indlæg, når det passer mig. Bloggen er en del af mig, og det skal være tydeligt igen.

Som jeg skrev på bloggen i fredags, stod denne weekend på hyttetur sammen med min klasse. Planen var vild fest og max hygge, men min trætte krop og mit hovede kunne ikke magte alkohol og spas, så jeg måtte være den kiksede person, der krøb i soveposen før midnat, haha. Derudover tog jeg hjem allerede lørdag eftermiddag (ja, har virkelig haft succes denne weekend), men det var klogt, for jeg gik død herhjemme og sov så tungt, at min mor ikke kunne få mig til at svare ja eller nej til sushi (og så er den altså gal, hvis jeg ikke springer op af glæde med det samme). I dag har jeg sovet længe, lavet lektier, stresset over rapporter, bagt en kage, og nu hører jeg skøn musik, så ville lige dele denne søndags to soundtracks. Jeg elsker Michael Kiwanukas stemme, og ordene “one day I know I’ll feel strong again” rammer hver gang. Ben Howards ‘Only Love’ er også helt fantastisk, og jeg fyldes med en følelse af kærlighed, selvom jeg sidder helt alene. Hvis musik kan dét, så skal det høres igen og igen.
Få trykket play på de sange, og ha’ en god søndag aften!