Rygsækken er pakket med alle tingene på collagen (husk I bare skal klikke på collagen for at se, hvor de forskellige ting er fra), og jeg er faktisk stort set klar til at tage afsted på studietur til Malmö i morgen. Som I kan se, har jeg delt collagen op i fire dele - det praktiske, tøj/accessories/sko, skønhed og musik, så collagen siger egentlig ret meget om min stil, mine interesser og mine vaner - frugt og vand et must, sorte jeans, top uden ærmer og sneakers er yndlings forårskombi, naturlig make-up er fast rutine og er vild med Haim og Justin Timberlake for tiden. Nu krydser jeg bare fingre for, at vi får lækkert vejr, at vi kommer forbi en Starbucks og at vi får en hyggelig tur. Regner med at tage et par billeder til Instagram (@amaliewessel) once in a while, så hold øje dér, og ellers er der blogging igen, når jeg kommer hjem på fredag. Ha’ det godt indtil da!
Så er vinderen af Ida Corr @ TDC Play konkurrencen om en ny super lækker HTC One fundet, og hold da op, hvor endte der med at være mange rigtig gode bud. Til sidst stod valget mellem to, og jeg valgte den, som jeg synes var mest speciel og iøjenfaldende, og så selvfølgelig en hvor man kan se, at der er tænkt over tingene og brugt tid på den.
Vinderen blev @annaogcelina, fordi billedet er gennemført, og jeg elsker ironien i, at sangen hedder Hold My Head Up High, og dukken holder Ida Corrs hovede højt - rigtig godt fundet på! Samtidig opfylder den også kravet om kontrasten mellem lyst og mørkt, så alt i alt et skide godt billede.
Jeg kan se, at I er to veninder, der har lavet billedet i fællesskab, så jeg håber ikke I bliver uenige om, hvem der skal have den lækre HTC One ;) Det er en fucking vild telefon, gid det var mig, hehe. Stort tillykke til annaogcelina, I/du bedes sende mig en mail til , så telefonen kan blive sendt afsted til jer.
TUSIND TAK til alle, der har deltaget. Der var virkelig mange rigtig flotte bud, og hvor er det fedt, at I gad være kreative. Husk at I stadig alle sammen deltager i konkurrencen om at få jeres billede som cover på singlen. Vinderen af den konkurrence vælges af Ida Corr selv.
Har I endnu ikke hørt singlen, kan den høres på TDC Play og Vimeo.
Synes det er på tide at fortælle lidt om, hvilke blogs jeg læser, men også hvordan jeg læser blogs. Jeg er nemlig ikke typen, der bare kan sætte sig og tjekke de nyeste indlæg på Bloglovin, eller det kan jeg godt, men får intet ud af det. Hvis jeg virkelig skal inspireres, skal jeg sidde i timevis og scrolle på diverse blogs, imens jeg hører lækker musik. Herunder beskriver jeg tre af de blogs jeg kan gøre det med:
SHIGGERS ON STREET:Muligvis den sejeste (og eneste) tyske blogger, jeg kender til, og ja, selvom det er en fyr bag bloggen, er den fucking inspirerende. Min egen stil er ikke ligefrem super sofistikeret, så det er fedt med inspiration fra en rå fyr (som samtidig er fucking cute), for jeg kunne sagtens finde på at have mange af de items han går i på. Og tjek lige hans garderobe, den er sgu da to die for!
MAJA RAVN:Det er så en af de blogs jeg får lidt mere feminin inspiration fra, men farven sort dominerer stadig (de dér læderleggings, gid de var mine ..), dog tilføjer Maja lidt farve til stort set alle hendes outfits, og jeg er specielt vildt med den farvede bomberjacket. Hun laver også indlæg om kosmetik og home decoration, så hvis man elsker flotte billeder i Tumblr-stil skal man besøge hendes blog, alle billederne får mig til at føle mig som en skidt blogger, haha.
MY PHOTO DIARY:En super cool street style blog med lækre billeder af lækre mennesker i København. Bl.a. vildekaniner er blevet fotograferet til denne blog, og fyren på det nederste billede har jeg faktisk mødt under modeugen til Henrik Vibskovs show og synes hans stil er for fed, det samme er pigens, elsker det gennemførte sorte look med farvede læber og en markant farve på neglene, ligesom jeg tit selv gør.
Håber I kunne bruge dette indlæg til noget, og sig til hvis jeg skal lave flere af denne slags :) Glæder mig i øvrigt til at vise jer et par nye køb jeg gjorde mig i dag (hurra for løn!)
For et par uger siden sad jeg og bladrede igennem Gaffa, og der var et interview med mændene bag bandet Rhye, som jeg har hørt utrolig meget om på det seneste, hvilket måske egentlig var grunden til, at jeg ikke havde taget mig tid til at lytte til deres musik. Men efter at have læst interviewet blev jeg alligevel nysgerrig, og jeg er så glad for, at jeg gav deres musik en chance, for det er et helt igennem fantastisk univers. Hvis man skulle sammenligne det med noget andet, ville jeg vove at sige, at deres musik er i samme stil som The xx, som jeg jo også rigtig godt kan lide. Det er den type musik, jeg forsvinder væk til, når jeg sidder på vej hjem i toget sent om aftenen, eller når jeg flader ud på min seng efter en lang dag. Jeg har linket til mine to yndlingssange med dem, men synes deres album er et af dem, man skal høre fra start til slut (hvor gammeldags det så end er, jeg elsker det). Husk desuden at skrive musikanbefalinger i kommentarerne!
Jeg laver bare lige det her indlæg for at minde jer om den lækre konkurrence, jeg har kørende i samarbejde med Ida Corr @ TDC Play. I kan vinde noget så cool som at få jeres billede som cover på Ida Corr’s nye single ‘Hold My Head Up High’. Alt I skal gøre er at uploade jeres bud på Instagram med hashtags #idascover og #amaliewessel, og så deltager I i konkurrencen om at få jeres billede som singlecoveret, men også i konkurrencen om at vinde en lækker ny smartphone fra HTC. Vinderen af smartphonen vælges af mig, og på collagen ovenfor kan I se to af mine favoritter uploadet af henholdsvis @lykkeliiig og @mettedupont. Men det er jo ikke for sent at deltage, så vær kreative og upload jeres bud. Læs mere om kravene til konkurrencen HER.
Jeg kunne af en eller anden grund ikke finde sangen på YouTube mere, men den kan selvfølgelig findes på TDC Play, og ellers kan I høre den på vimeo lige HER.