Gik jo for nylig lidt shop amok i H&M og fik købt en masse lækkert til sommeren, bl.a. denne bikinitop og bikiniunderdel, som begge var på udsalg (har selv matchet dem sammen, da jeg synes det er sjovere). Desværre er vejret mega skuffende, og er tvunget til at sidde og læse op til mundtlig matematik årsprøve (aner ikke hvordan jeg skal overleve den, matematik får min hjerne til at gå i baglås), så har ikke haft chancen for at have den på endnu, men kan slet ikke vente til varmt vejr, solbadning og årets første badetur <3 Er selv ret overrasket over at have valgt en pink bikini, men synes den er virkelig flot og iøjenfaldende, og så klæder den mig egentlig ret godt, hehe. Hvad synes I, bikini i stærke farver eller neutrale farver? :))
Havde ingen anelse om, at mit healthy living projekt ville vække så stor interesse hos jer læsere, men jeg er utroligt glad for det og skal nok få besvaret alle jeres spørgsmål i forskellige indlæg. Et af de mest stillede spørgsmål er, hvor jeg får min inspiration fra, hvad der motiverede mig til at starte osv., så har lavet en lille collage med billeder og citater, der siger noget om, hvorfor jeg gerne vil være sund. Det handler ikke om at tabe mig, tælle kalorier eller noget i den dur, men om at gøre noget godt for mig selv. Jeg blev træt af og flov over min livsstil: cola et par gange om ugen, smøger næsten hver dag, chips til hyggestunder, I ved, alt det man bare virkelig burde erstatte med noget sundere (lige bortset fra smøgerne, de kan selvfølgelig kun erstattes af frisk luft). Efter at have læst Sandra Willers blog i noget tid og set alt for mange billeder af flotte abs, begyndte jeg så småt at tænke over, hvad jeg drak og spiste, lavede sunde måltider, ikke mere cola, ikke flere smøger, og jeg fik det meget bedre. Det er rent faktisk sjovt at spise sundt, og det føles pisse godt at vide, at man gør noget godt for sig selv. Jeg har meget mere overskud, føler mig gladere, lader mig ikke gå på af små ting, og alt virker bare lettere. Hvis I ligesom mig gerne vil starte et sted og begynde at være sundere, kan jeg anbefale at starte småt, start by making little changes, for så virker det meget mere overskueligt at tage skridtet videre og fx begynde at træne, som jeg er begyndt på. Det handler ikke om at opsætte hundredetusind regler og være så hård mod en selv, at det er en kamp, det skal jo være sjovt. Hvis I vil se flere inspirerende og motiverende billeder kan jeg anbefale Tumblr, weheartit og Instagram. Skal nok lave et indlæg om mine favoritter inden for de tre, hvis det er noget, I vil se :)) Håber det her indlæg inspirerer, motiverer eller hjælper lidt <3
Har efterhånden set denne her opskrift på sunde pandekager rigtig mange steder på nettet, og en del af jer foreslog den også, da jeg bad om idéer til sunde måltider, så nu måtte jeg prøve dem. De er super nemme at lave, man moser bare en banan og pisker sammen med to æg, steger pandekagerne i den størrelse man lyster, og vupti, så har man sunde pandekager (som selvfølgelig kun er sunde, hvis det er noget man spiser en gang imellem, da for mange æg ikke er sundt pga kolesterol). Dertil lavede jeg en smoothie bestående af 150 g. forskellige skovbær, en banan og lidt skummetmælk, og det blev til to glas, så det ene fik min mors kæreste, han læser nemlig også til eksamen for tiden, og det kræver altså lidt lækkert, men selvfølgelig sundt, at komme igennem. Vil iøvrigt anbefale at spise noget groft knækbrød med philadelphia eller lignende inden pandekagerne, så pandekagerne ikke er det, man spiser sig mæt i, og så kan pandekagerne fungere som en slags morgenmadsdessert :) De næste par dage bliver præget af, at jeg skal til årsprøver tre dage i træk, men får forhåbentlig postet indlæg alligevel, just don’t kill me if I don’t ;)
Har før vist jer disse toppe i mørkegrå og gul, da det virkelig er min favorit type toppe, og jeg har derfor nu også købt en i hvid og en i koralfarvet. Elsker det dér cut off sleeve look, stoffet er virkelig behageligt og blødt, og så er prisen genial, så ville sådan set bare lige dele et tip om at gå i H&M, hvis I mangler lækre basis toppe i flotte sommerfarver :)) Ved i hvert fald jeg kommer til at leve i de her toppe på Roskilde Festival, i sommerhus og resten af sommeren, ja, er faktisk så glad for dem, at jeg kunne finde på at købe flere i samme farve <3
Så har jeg fundet de to heldige vinder af et gavekort på 300 kr. til cocopanda.dk, og vinderne blev kommentar nr. 62 og nr. 152, så det blev Mia Hjertholm og Maja, som er blevet kontaktet på mail. Jeg håber, at I kan bruge gavekortene til noget lækkert! :) Og til de uheldige, der ikke vandt, kan I jo deltage i min konkurrence om en See by Chloé parfume lige her. <3