

I alle mine år som blogger har jeg stadig ikke lavet et eneste indlæg om konfirmation, fordi jeg ikke rigtig kan relatere til hele det dér ræs med at finde den perfekte kjole, låne onkels store Mercedes og få en masse penge i gave, fordi man “træder ind i de voksnes rækker”, men så tænkte jeg, at jeg da bare kunne lave min version. Jeg er ikke selv konfirmeret, da jeg ikke er kristen (eller noget som helst andet), men hvis det var mig, der var på udkig efter det perfekte outfit til dagen, ville jeg vælge det til venstre. Det er simpelt, cool, mega chic, og det koster ikke en bondegård at anskaffe sig hvide jeans, den hvide top, en hvid boyfriend blazer og hvide platformsneakers. Hvis man derimod er til det mere feminine, men stadig gerne vil have et chic og cool feel over det, ville jeg vælge sættet til højre, hvor jeg har mixet en feminin kjole med stiletter og så en boyfriend blazer for at bryde det feminine lidt. Smykker skal selvfølgelig være sølv, hvis man spørger mig, og bl.a. Line&Jo og Jane Kønig laver nogle rigtig fine og lidt rå smykker. Tasken kan tilføje lidt glamour til begge outfits, men hvis man ikke normalt går i hvid, ville jeg ikke investere i tasken. Alle de andre items er ting man kan bruge igen og igen, hvilket jeg synes er ret smart. Håber virkelig dette indlæg kan bruges. Hvad synes I?




Mange tal for inspirationen, har lige købt de høje hvide sneakers, og et par silke jogging bukser fra asos, men det er virkelig fedt at få lidt inspiration:-)
hej :-)
Tænkte på hvordan/hvor du har lavet din header?
Hej :-)
Hvordan har du lavet/hvor har du lavet din header? tænker med´st på “skriften”
Det ved jeg desværre ikke, en af mine venner har lavet den for mig :)
Hej Amalie.
Skal konfirmeres i år, og har ingen ide’ om hvad jeg skal have på, på blåmandag. Vil du ikke komme med nogle outfits?
Hilsen Amalie
Arbejder på det :)
Fantastiske outfits!!! Hvor er den smukke hvide kjole fra? :)
Btw. er det en super fed blog du har!
Tak! Bare klik på billedet :) Tusind tak <3
Hvor er plateau skoene fra?❤
Klik på billedet ;)
Skal selv konfirmeres om en måned, så dejligt med lidt inspiration. Kunne du evt. lav et indlæg med inspiration til blå mandag outfits. Gerne lidt budget venligt. Må selv få blå mandag tøj for 1200 :)
Skide god idé! Og jeg prøver altid at holde tingene budgetvenligt her på bloggen :)
Kunne du ikke tænke dig, at lave et indlæg med outfits til os, som ikke selv skal konfirmeres, men som er inviterede til én eller flere af slagsen? Jeg selv er på bar bund, så det ville være pisse dejligt med noget inspiration!
Det var sgu da en meget god idé! Sætter mig lige og finder ud af noget :)
Nu skal jeg ikke selv konfirmeres, da jeg blev det for 5 år siden (og er i dag meldt ud af folkekirken…), men jeg husker tydeligt det kjole ræs der var. Det er rart at se nogle outfits, som ikke skal ligne en brudekjole. Du måtte også gerne lave et indlæg, med inspiration til studenteroutfits, er ved at dø lidt over det..
Her er meget fed inspiration til konfirmation. Tak for kikket :-)